EMMAS ENESTÅENDE HISTORIE

Der ligger en helt speciel historie bag sikkerhedsskoene fra EMMA. I de tidlige år af det 20. århundrede arbejdede mange tusinde minearbejdere i statsminerne i det sydlige Limburg. Ofte kom minearbejderne til skade eller blev handicappede under arbejdet i minerne, hvilket resulterede i, at de ikke længere  kunne udføre deres arbejde.

De hollandske statsminer (DSM) startede derfor forskellige initiativer for at hjælpe tidligere minearbejdere med at finde passende alternativt arbejde. I 1918 blev stiftelsen Fonds voor Sociale Instellingen (FSI) oprettet af de daværende Statsminer . Fonden opstod fra ledelsen af butikker og suppekøkkener for minearbejdere under første verdenskrig (1914-1918).

Fonden begyndte bl.a. også at varetage interesserne for de ansatte i DSM. I 1927 oprettede FSI Workshop for Invalid Miners (WIM), en skofabrik, der specialiserede sig i at reparere – og senere også fremstille – kraftige og ekstra støttende sko til minearbejderne. Emma Shoe Factory blev officielt indviet i 1931. EMMA var den gang et beskyttet værksted, opkaldt efter statsminen EMMA. Alle statsminer bar navnet på et medlem af kongehuset. Statsminen EMMA er opkaldt efter Dronning Emma van Waldeck-Pyrmont (1858-1934). Da statsminerne lukkede (1966-1974), fik tidligere minearbejdere også arbejde hos EMMA.